22. september 2009

13 hurtige
til musikbloggen
regnsky


jeg, mads, fik den idé at interviewe min personlige favorit musikblog, regnsky. regnsky består af fire dejlige unge mennesker med hver deres take på det nyeste lag af den musiske verden. sammen er de regnsky og her er hvad jeg fik ud af dem:

allerførst, forklar lidt om jer selv og hvad i står for:
Regnsky er Danmarks sødeste musikblog.
Bloggen varetages af nogle rare unge mennesker, fordelt i Vejle og i hovedstadsområdet. Vi skriver af lyst og kærlighed til musikken og har derfor altid hjertet med i vores skriverier. Vores indlæg omhandler blandt andet events, koncert- og albumanmeldelser, samt interessante og aktuelle kunstnere som vi mener fortjener mere omtale. Vi bevæger os som sådan ikke inden for nogen genremæssig grænse, hvilket skyldes at vi ikke vil sætte musikken for meget i bås, men skriver dog hovedsagligt om elektronisk og alternativt musik. Vi ser det som en stærk fordel, at vi repræsenterer bloggen på vegne af os selv, hver især – på denne måde fremmer vi musikkens mangfoldighed.

Familien Regnsky består af fire unge mennesker på henholdsvis 17, 18, 19 og 20 år:
Eva Laksø, Lærke Nielsen, Morten Bruhn og Søren Daugbjerg"


1. vil i beskrive jeres blog som en elektronisk baseret musikblog, eller hvilke musiske genrer bevæger i jer hovedsageligt indenfor?
Regnsky er en meget lidt genrebaseret blog, og surfer derfor gerne vildt og voldsomt mellem både elektroniske genrer som disco, techno og minimal, mens vores hjerter i den grad også tilhører den alternative rock, pop og folk. Den mest præcise beskrivelse er nok en indie-elektronisk musikblog, der går efter kunstneren frem for stilarten.

2 hvad skal en sang indeholde for at få jer til at tænke 'yes man!'?
Den skal have noget originalt. En måde at bruge forskellige elementer i en ny sammenhæng. Eller bare have en skidegod melodi, og ramme helt præcist. Følelserne i musikken er det vigtigste. Når man fornemmer det går helt i hjertet er det perfekt, og helt klart kendetegnende for al den musik, der bliver lagt op på Regnsky – det skal have en personlig relevans, for hvis det ikke har det, er flot produktion og laber lyd lige pludselig ret ligegyldigt.

3 nævn fem navne i spår til at få et kæmpe gennembrud? - frit valg i alle genrer
Vinnie Who
Kenton slash Demon
Mislyd
Sleep Party People
The Golden Filter

4 hvem er danmarks nye svar trentemøller?
Lft.gtr.

5 hvad inspirerer jer?
Musikken inspirerer os til at skrive, men lysten kan ligeså let komme, når man er til et fedt arrangement eller en fed fest og bare tænker: "det her må jeg prøve at beskrive for andre". Den efterfølgende glæde ved at se læsernes genkendende tilbagemeldinger i kommentarfeltet, netop ved reportager fra begivenheder, betyder også meget som motivationsfaktor.

6 går musik og mode hånd i hånd?
Umiddelbart nej. Musik er musik. Ens visuelle udtryk er ens udtryk. Mange musikere har et visuelt udtryk, men indenfor vores fag får vi tit tracks fra ukendte kunstnere som vi ikke aner, hvordan ser ud, eller hvilken stil har. Det er tydeligt at fornemme i div. Magasiner (Soundvenue er et rigtig godt eksempel), at der gåes meget op i også at bruge musikeren som privat person (derfor også personens stil osv.), og ikke kun som musiker, så på den måde bands bliver fremstillet i medierne går musikken og moden helt sikkert hånd i hånd. At det skulle komme som direkte forbindelse mellem musikken og moden gælder sikkert i nogle bands tilfælde, mens andre nok er fløjtende ligeglade med, hvilket mærke de jeans de står på scenen i er.


7 hvordan faldt jeres samarbejde med Nan Na Hvass på plads?
Da vi indgik samarbejdet med Nan Na var det kun Lærke og Søren der skrev på bloggen. De er begge fans af Efterklang og Turboweekend og kendte derigennem til Nan Nas karakteristiske udtryk.
Vi tænkte, at hun sikkert ikke havde tid til at lave noget for os, men som de søde bloggere vi er, spurgte vi hende pænt om det var noget for hende, hvilket hun (som sagt mod forventning) sagde ja til.
Derefter sendte vi vores idéer og forslag til hende og fik nogle udkast tilbage som vi var rigtig tilfredse med.
Omkring nytår 08/09 fik vi den færdige header af Nan Na og den blev en del af den relancering bloggen gennemgik kort efter årsskiftet hvor der i samme omgang blev udvidet med to nye skribenter (Eva og Morten), fik nogle aftaler med gæsteskribenter i hus og vigtigst af alt fik integreret en audioplayer, så man kan høre musikken på bloggen inden man downloader den.

8 nævn fem sange i mener der er værd at lytte til for tiden - frit valg i alle genrer
Lou Van - Kadufaa
Gramophonedzie - Why Don’t You
Mislyd - Blinded Raver
Sebastian Lind - Let Me Go
Kim Las – Sommeren

9 hvis i skulle planlægge en festival, hvem skulle så komme? (bare et par navne efter fri nummerering og orden :-)
Vi planlægger godt nok ikke festivaler, men vi har vores månedlige klub på Dunkel Bar i Vester Voldgade, hvor alle skal være velkomne til at kigge forbi.
Til vores tidligere fester har vi præsenteret navne som When Saints Go Machine, Kasper Bjørke, Mislyd, Eim Ick (tidligere CloudC), Muzzle Flash, Vinnie Who DJ-team - listen er lang - kig forbi i stedet for.
Hvis vi imidlertid fik uanede booking-ressourcer, ville vi nok komme op på en festival i Roskilde-størrelsen, både med store internationale navne, som eksempelvis Radiohead, Telefon Tel Aviv, Sonic Youth osv. Samt selvfølgelig en masse mindre; Air France, Fuck Buttons, The Field – ja, listen er selvsagt meget, meget lang.

10 hvad mener i om blog-epidemien der for alvor har ramt DK i løbet af det sidste halvandet år? er det positivt eller er det negativt?
Det er selvfølgelig både positivt og negativt.
På den ene side er det positivt, at så mange interesserer og insisterer på at give deres musikanbefalinger videre til andre. Det giver samtidig en konkurrence mellem blogs om at blive en god blog, og dette er kun til fordel for kvaliteten af blogindlæggene.
Det paradoksale er dog, at pga. denne konkurrence skal man hele tiden markere sig og fastholde sin position i forhold til konkurrenterne, og der fristes mange til at lægge musiknumre op ulovligt, hvor de ikke har spurgt kunstnerne om lov til inden.
Blogs er en fantastisk opfindelse, både for musikere og for musikelskere. Musikerne får "gratis" promovering i et mere personligt og nærværende sprog end de trykte medier, og musikelskerne får helt nye eksklusive tracks og b-sider, som ellers ikke ville have set dagens lys.

11 og hvad tror i det gør ved musikbranchen at flere og flere musikblogs med gratis (og lovligt!) download dukker op?
Det er en fordel for de små og ukendte, som oplever et enormt boost ved at se deres musik promoveret på internettet, men mange helt store kunstnere bruger også blogs til at dele bootlegs og andre ting ud før de bliver udgivet.
Filosofien er lidt den, at man smager på varen før man køber (ligesom smagsprøver i føtex).
Vi deler måske 1 nummer fra en ny plade, og hvis læserne bliver rigtig glade for det går de måske ud og køber pladen = succes og penge til kunstneren.
Omvendt vender vi måske efter en årrække med hele albums i fokus tilbage til 7"-singlernes tid, hvor det kun er enkelte numre i fokus, og så henter mange dem ligeså gerne gratis fra blogs og hype machine som at betale 8 kr. i iTunes eller lignende – også er det ikke en god forretning for musikerne længere.

12 er det bevidst at skribenterne på jeres blog er forholdsvis anonyme? en måde at skåne jer selv på? eller var det bare det der fandt jer mest naturligt?
Vi ønsker skam ikke at være anonyme - vores borgerlige navne står på siden "Om Regnsky", der kan findes i toppen af vores side.
Regnsky er en lille familie af bloggere og derfor bærer vi det samme efternavn, når vi blogger.

13 REGNSKY ANBEFALER:
EN DANSK ARTIST/DJ: Eim Ick
EN UDENLANDSK ARTIST/DJ: Pezzner/Nathan Fake
EN MUSISK INTERESSANT HJEMMESIDE: regnsky.dk ville være et godt bud :) - ellers måske stoejblog.dk eller Undertoner.dk med Danmarks bedste anmeldelser
EN CD: Grizzly Bear - Veckatimest (eller deres debut, Horn of Plenty - mindst ligeså god)
EN CLUB (DK): Dunkel - Vores favorit
ET MUSISK SAMARBEJDE: Ableton Live & Serato Scratch - det bliver spændende

[ regnsky ]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar