28. december 2009

NYC / 3 TO SEE / SHOPS, BABY!

Tre butikker du bør besøge, hvis du alligevel står og skal til New York (You bastard!). Ikke en videre revolutionerende eller omfattende liste af butikker, point taken, men på den anden side idiskutabelt dumt ikke at lægge et smut forbi.

COMME DES GARCONS
520 W. 22nd St
Jeg elsker Comme des Garcons. Kawakubos stjernelækre butik er lokaliseret i det fashionable Meetpacking District. Det tog mig lidt tid at finde butikken, for den ligger temmelig godt gemt mellem fancy gallerier, arbejdende værksteder og deslige. Det er en sindssyg flot butik: Naturligvis er den i et meget industrielt og minimalistisk udtryk, og selvsagt med et meget bredt Like Boys-sortiment. Balenciaga-butikken ligger i øvrigt en spytklat herfra.

PRADA SOHO
575 Broadway
Du behøver ikke være en sucker for Prada for at besøge butikken i SoHo. Men det er sgu et must-see, hvis du alligevel kommer på de kanter. Og det gør du. I dette område har både Acne, Marc Jacobs, A.P.C. og lignende nemlig seværdige butikker. Det er i øvrigt hollænderen Rem Koolhaas der står bag dette arkitektoniske vidunder. Så vidt jeg ved er butikken faktisk indrettet i Guggenheims gamle lokaler.

OPENING CEREMONY
35 Howard Street
Efterhånden en klassisker, som du selvfølgelig skal besøge. Med et bredt udvalg af alt fra Raf Simons, Christopher Kane, Jeremy Scott, Alexander Wang og danske Vibskov er det stedet hvor man ærgrer sig fælt, hvis man ender med at gå ud igen uden en pose. Sad but true.

1 kommentar:

  1. Jeg synes også at du skulle smutte forbi Oak på 28 bond st. Super dejlig butik.

    SvarSlet