Tømmermænd og tosomhed
Alt i alt går det godt. Jeg lever for weekenderne, som jeg pt. tilbringer på Fyn, hvor jeg i lørdags bl.a. mødte en rigtig sød pige, der hedder Katrine, der åbenbart er fast læser her på bloggen (vi fik os en god, lang snak og en cigaret eller tusind, imens vi snakkede lidt hjernedødt i øst og vest). Det er sjovt at møde folk, der kun ved det om en, man lægger ud til offentligt skue et sted som her. Jeg er begyndt at vænne mig til min nye svigerfamilie, og jeg håber, at de er begyndt at vænne sig mere til mig. Og forhåbentlig kan de også godt lide mig. Sådan noget med svigerfamilie og "sviger-venner", om man så må sige, har jeg altid syntes var lidt mærkeligt, man er sådan lidt nødt til at kunne lide hinanden, for at kunne få det hele til at fungere. At det så slet ikke lader til at være noget problem i mit tilfælde, er jeg utroligt glad for! Jeg må indrømme, at det tegner godt, det med dem på den anden side af forholdet. Sådan noget er altid rart. Håber næste lørdag også bliver en succes.
I morgen skal jeg til Aalborg og købe overraskelse, og for første gang i flere uger giver mama mig lov til at køre selv - her er stadig totalt tilfrosset overalt, og jeg savner rent faktisk at køre bil. CO2 loving motherfucker.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar