25. marts 2010

Annasaid

Image and video hosting by TinyPic

Et af de mest fremstormende danske indiebands lige nu. Efter et 2009 der bød på udlandsturne i både England, Tyskland, Holland og Belgien. Derudover blev Annasaid inviteret med som support på Europaturné med Florence + the machine.

Debutalbummet ligger lige rundt om hjørnet med udgivelse d. 8. Maj på Unity Sound. Det første singleudspil herfra ’Dogfight’ har fået stor rotation på P3 – og giver et godt billede af stilen på albummet. Der er fundet stor inspiration i den engelske scene, der afspejler sig i Annasaids musik.

Bandet har med over 100 koncerter på CV’et etableret sig som et af de mest energiske livebands på den danske scene.

1. Hvordan har det været for jer at spille på alle de udlandske scener det sidste stykke tid og da I var opvarmning for Florence + the machine?

Det har været helt fantastisk at stifte bekendtskab med udelandske spillesteder og det har helt sikkert gjort os stærkere som band. Men det har jo bare været en forsmag på hvad der venter os i efteråret hvor vi skal spille 18 dages turne rundt i Holland, Tyskland og hovedsageligt England - så det glæder vi os vanvittigt meget til. Derudover har det givet os mange virkelig gode kontakter både til branchefolk og andre rigtig fede bands!

2. Hvad kan man forvente af jeres album der udkommer d. 8. Maj?
Man kan forvente et legesygt album fyldt med percussion og mange afrikanske rytmer. Vi har prøvet at kombinere det med det melodiske aspekt som også har en hel del at skulle have sagt. Generelt har vi forsøgt at skabe en melodiøs plade som alligevel er meget præget af rytme og plads til leg. Det er også det vi nu prøver at føre ud live, selvom de mange lag på indspilningerne har været en udfordring at få helt igennem live!

3. Hvor kan man finde Annasaid til sommer? (festivaler, koncerter, m.m.)
Vi regner med at skulle spille på mindre festivaler så som Start! Festival, Danmarks Grimmeste og sådanne - men først skal vi lige have svar jo. Vi håber det bedste :) Derudover ligger det meste af vores album turne jo i maj måned - så det er jo også en lille smule sommerligt ;)

Har du lyst til at høre hvordan Annasaid lyder, så tryk her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar