10. maj 2010

mejlgade for mangfoldighed 2010 (billeder af kato jamel)







i lørdags løb dettes års mejlgade for mangfoldighed af stablen. rullegræs, konfetti, flammekastere, sæbebobler, streetart, en pulserende bas, iskolde fadøl og et hav af mennesker er nok ikke en helt forkert beskrivelse. mejlgade, og senere på aftenen diskoteket specktrum, var intet mindre end ufremkommeligt af mennesker. flere deltagende end nogensinde før gjorde dagen til noget ganske særligt og jeg synes at have hørt ud af mit ene øre at der i løbet af dagen var op imod, hold nu fast, 8000 besøgende. intet mindre end imponerende. hvor er det inspirerende og fantastisk at der i en by som århus, kan opstå en fest hvor undergrunden møder overfladen, det alternative møder mainstreamer, ung møder gammel, dreng møder dreng, der møder pige der møder dreng, og alting klikker og går op i en højere endhed. lineuppet i år indeholdte bl.a. lortehænderne, copyflex, sort stue, mislyd, ladybox og mange, mange flere. jeg er stadig blæst helt bagover af tømmermænd efter lørdagens strabasser, som vitterligt talt var en af de bedste aftener i hele mit liv. man kunne mærke i hele byen at der ikke var noget storhedsvanvid, ingen der så ned på nogen, ingen der skabte dårlig stemning over dårligt vejr, for alle var samlet om én ting. nemlig at feste. intet andet. specktrum var dækket af 20.000 balloner og en længere kø end hvad jeg nogensinde har set. her bød hver etage på hver sin genre. en med punk, en med tech/house og en med reggae/dubstep. dette fungere perfekt, da det i princippet var tre forskellige fester hvor man kunne nå at få en lille bid af hver etage. jeg er stolt af at bo i århus, når et arrangement som dette kan blive så stor en succes som det var, på trods af dårligt vejr. i må undskylde at jeg ikke selv fik taget billeder, men turde simpelthen ikke tage mit kamera med ud i regnen. kære mejlgade, kære mangfoldighed, kære århus, kære specktrum og kære venner. jeg elsker jer, og glæder mig til at feste med jer næste år.

mads
ps. tjek resten af kato jamels fantastiske stemnings billeder fra lørdagens gadefest ud lige, her.

3 kommentarer:

  1. Anonym00.44.00

    Kære Mads.
    Det var et dejligt sidste indlæg.
    Tak for Spejlvendt og også et farvel herfra!

    SvarSlet
  2. Anonym16.14.00

    se, det er lige præcist indlæg som DISSE jeg kommer til at savne påspejlvendt. mads har en helt fantastisk måde at bruge ord på, og det er der, desværre ingen af jer andre der formår at gøre på samme møde. suk, suk, suk. blogland har mistet en af de helt store kanoner

    SvarSlet
  3. Lækre billeder!! Det føles næsten, som at være der igen ;-)

    SvarSlet