24. december 2010

Saml-selv-jul

Og så sker der måske lidt alligevel... Glædelig juleaftensdag til jer allesammen! Jeg har lige brugt den sidste times tid på at samle min julegave fra Maria. Det var meget, meget, meget sværere, end jeg lige umiddelbart havde troet. Men jeg er nu glad for, at jeg har haft lidt til at få tiden til at gå med. Julestemningen er nu toppet efter min saml-selv-hjort er på bordet (i samlet tilstand, selvf.) og duften af and og rødkål breder sig i det lille hus i Beder. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke sidder på en kaserne på Bornholm sammen med 100 mennesker, jeg ikke kender, og skal fejre jul. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der har prøvet at trodse sneen, men det er sgu uheldigt at være nødsaget til at fejre jul i sin bil. Hvorfor er der egentlig ikke nogen, der er glade for, at vi har hvid jul? Det er sgu da pisse hyggeligt, hva'? Jeg håber jeres aften kommer til at foregå sammen med lige netop de mennesker, I har lyst til at fejre julen med, og at den bliver magisk, som julen jo helst skal være. I får lige et billede af gave-resultatet og en stolt Stine i baggrunden. Og tak for gaven, Maria, for helvet.


Glædelig jul.

2 kommentarer:

  1. topfin gave. og hurra for kreative veninder. glædelig jul til jer.

    SvarSlet