Søndagsfeelingen er tilbage på sin plads, nu i selskab med en lækker feber, hoste og hovedpine. Det kunne åbenbart ikke lade sig gøre at komme udenom, på trods af de ellers høje forventninger til et forstærket immunforsvar - det er vel det, man kan betegne som hybris og nemesis. Hverdagen presser på igen med alt, hvad den indebærer, og man kan ikke gøre andet end at forsøge at følge med, selvom både krop og sind længes efter alt det, der ligger imellem fredag og mandag, men som man alligevel må vente 5 dage på at få igen. Søvn er en lækkerbisken, der på nogle tidspunkter kan synes een forundt alt for få timer i døgnet, men selvom dette indeholdt længere tid, ville man nok ikke få mere ud af det alligevel. Sådan er tingene vel, som de er. Nøgleord alt i alt: Et småforvirrende miskmask af kærlighed, savn, stilstand og fremtidsplaner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar