19. august 2011

Question




Spørgsmål: Hvad læser I?


Stine: Jeg læser lige pt. "Dræb ikke en sangfugl" af Harper Lee, som er en af de mange bøger, min mor har introduceret mig for. Hun har også anbefalet mig bl.a. Øst for Paradis, som er den bedste bog, jeg endnu har læst. Jeg er helt sikker Steinbeck-fan. Derudover er jeg vild med engelsk litteratur og allerhelst short-stories, som jeg sluger råt og som altid formår at efterlade nogle ubeskrivelige, men stærke følelser. Og så er der selvfølgelig også Orakelnat af Paul Auster, som Astrid har lånt mig (du skal snart have den tilbage...), som gjorde, at jeg længe efter at have læst den, slet ikke turde læse noget nyt, fordi jeg var bange for, at det ville ødelægge oplevelsen. Så det var bøger. Af aviser læser jeg Politiken (som jeg har abonnement på, men som er sagt op, fordi jeg ikke har tid og råd alligevel). Studiemæssigt befinder jeg mig i enden af 1. semester på Visual Fashion Communication-linjen på TEKO.

AS: Nu er det lidt uklart, om der menes bøger, studie, blogs, aviser, eller andet - men det er da intet problem at svare på det hele. Lige for tiden læser jeg mest skolebøger (boring, I know, men overskuddet er der ikke rigtig til at gå igang med noget fritidslæsning, når der er så mange lektier, der skal læses i forvejen), men ellers har jeg, siden jeg var lille, altid været utroligt glad for fantasy. Harry Potter var min store passion, og den første bog, jeg læste som 8-årig. Interessen er dog gået over i den lidt mere realistiske genre efterhånden, og jeg tror, de sidste bøger, jeg læste, var "Den som lyver" af Ida Jessen og "Bavian" af Naja Marie Aidt.
Mht. studie går jeg i 3.g på gymnasiet, men regner med at læse religionsvidenskab kombineret med journalistik bagefter.
Der kommer løbende bloganbefalinger her på siden, så følg med der, hvis det var det, du mente med spørgsmålet ;)
Og når det kommer til aviser, læser jeg Politiken eller Information. Ja tak.

Maria: Som jeg skrev forleden dag er jeg lige begyndt på bogen Skønheden Filosofi, som prøver at drage paralleller fra Homers og den græske fortolkning af skønhed op til vores idealer i dag. Ret spændende, især fordi jeg syntes ret godt om oldtidskundskab i gymnasiet, som én af de eneste. Har desværre ikke haft tiden og overskudet til at læse af lyst, så nu er jeg endelig lige begyndt igen. Jeg læser egentlig kun aviser når jeg falder over dem, det vil sige mest gratis aviser. Med hensyn til uddannelse, så er jeg ved at at afslutte 1. semester af Fashion Design-linjen på TEKO.

Charlotte: Lige nu læser jeg faktisk ikke nogen bøger. Eller jeg læser faktisk aldrig. Det er desværre ikke noget jeg har tid til, og jeg orker det heller ikke, for jeg kan ikke holde mig til én ting... Jeg tror kun, at jeg har læst én bog helt færdig i mit liv, og det er ''Cool & hip marketing''. (selv på gym, læste jeg aldrig en bog færdig, puha). Men af magasiner læser jeg meget Eurowoman... og så BitchSlap Magazine og WDBM.. og nyhedsaviser, så Politiken.
Mht. uddannelse, skal jeg starte på noget mediegrafisk design til sommer, ellers pt. stener jeg noget ideudvikling, iværksætter osv. på Frontløberne.


3 kommentarer:

  1. Utroligt cool billede!

    /Emilie
    http://edithinga.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Både "Øst for paradis" og "skønheden filosofi" lyder som bøger, jeg vil kigge nærmere på næste gang, jeg er på biblioteket. :-)

    SvarSlet
  3. Anonym17.27.00

    Åh Charlotte, jeg elsker hvordan du falder totalt udenfor den intellektuelle kliché! Loving it, totally.

    SvarSlet