30. juli 2011

Hyetal - musik anbefaling

Efter en arbejdsdag med "showpiece" kunstbeklædnings drapering, ved ikke helt hvad jeg skal kalde det, tog min kæreste og jeg til Trailerpark Festivalen på Enghavevej. Han skulle skynde sig, for der var nemlig en der spillede som han virkelig gerne ville se. Jeg fulgte bare lidt dvask og træt efter og blev placeret oppe foran outdoor scenen og havde ikke rigtig nogen idé om hvad der efterfølgende ville blive noget af det bedste jeg havde hørt meget længe.

En ung mand, træder ind på scenen og stiller sig klar ved hans allerede klargjorte computer og diverse drumpads. Kan mærke at jeg lige skal varmes op og give mig hen til musikken, men det sker også ret hurtigt. Fyren oppe på scenen ser meget koncentreret ud og med en svag rysten på hænderne får han formidlet sin musik ud til teltets publikum. Det var rart at se en musiker som udstråler en hvis ydmyghed og nervøsitet omkring sin koncert, det viser bare at det betyder rigtig meget for personen at det går godt.

Pludselig var der gået nærmest en time, eller var der gået en time, det var egentlig også lidt lige meget, for jeg mistede lige tidsfornemmelsen et øjeblik og det har man brug for en gang i mellem. Hyetal skabte et lille, uspoleret og uskyldigt univers af 80'er lyd og en bas der var lige tilpas dyb og fik det til at kilde dejligt i kroppen. Dér på Vesterbro den aften og det var jeg virkelig glad for at opleve.

Skru op for bassen, sæt din computer til et godt anlæg, for det fortjener hans musik.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar