Jyde i København - part 2

Part 2: Den del der omhandler "løsningen"og om at give sig selv lov til at have det godt.


Som jeg fortalte om i del 1, kunne jeg desværre ikke rigtig falde til i Herning. Jeg havde i lang tid været ked af det, dels på grund af jeg ikke kunne falde til ro hvor jeg var og dels fordi det virkelig påvirkede min koncentration om skole og andre ret vigtige ting. Jeg begyndte så småt at blive lidt ligeglad, sådan virkelig miste gejsten og blev i tvivl om hvad jeg egentlig ville og havde lyst til. Mine forældre og mine nærmeste venner vidste jo godt at den var gal og støttede mig meget gennem det sidste halve års tid.

Min kæreste syntes jeg skulle prøve og finde ud af om der var en mulighed for at blive overflyttet til KEA (Københavns Erhvervsakademi) og tage resten af uddannelsen færdig. Nu havde jeg jo sat mig i hovedet at jeg skulle finde en praktikplads i København og derfor ville det jo være perfekt hvis jeg kunne få en glidende overgang fra de to skoler, så derfor tænkte jeg at det jo i det mindste ikke kunne skade at spørge.

Jeg tog kontakt til skolens studievejleder, som til min store glæde kunne forstå min situation og hvordan alt trak mig mere og mere mod København. (Det var jo planen fra min egen side at tage min professionsbachelor i København alligevel, så et år fra eller til, ja det var vel ligemeget.) Da hun siger ordene: "Du er kommet på det helt rette tidspunkt" føles det som en stor lettelse. Jeg skulle holde TEKO underrettet omkring min kontakt med KEA, men ellers skulle jeg få alt det praktiske på plads med dem.

Jeg fik derefter både fat i praktikvejleder, studievejleder og koordinator af skema. Flere opkald senere vidste jeg, at hvis jeg bestod min 1. års eksamen så kunne jeg bliver overflyttet til skolen. Så havde de en plads til mig. Endelig begyndte tingene at se lyse ud, men jeg holdt det nu stadig hemmeligt så længe som muligt. Jeg skulle være helt sikker på at det gik igennem, før jeg fortalte det til alt for mange.

Til sidst måtte det jo komme ud og folk kunne godt se det fra min synsvinkel og respekterede mit valg. Nogle blev kede af det, men vidste hvor meget det betød for mig. Det handlede i bund og grund om at jeg skulle have det godt. Jeg gjorde det ikke for andre end mig selv, end ikke for byen. Det var bare en virkelig stor bonus, da jeg i forvejen har mange venner som bor der.

Det var sjovt hvordan folk kontaktede mig omkring hvordan jeg havde båret mig ad. Jeg vil ikke råde andre til at gøre ligeså drastiske ændringer som jeg gjorde, medmindre de simpelthen ikke kan holde andet ud. For det er hårdt at skulle pakke alle sine ting, male, flytte og finde noget nyt. Starte forfra inden for så kort tid.

Nu har jeg været i København i snart 1 1/2 måned og jeg har det allerede meget bedre og er meget gladere. Jeg har givet mig selv lov til at have det godt. Endelig.

Næste søndag vil I kunne læse part 3 i føljetonen: Jyde i København.