I tidernes morgen (eller måske nærmere for fire år siden), oprettede Mads Axelsen og Maria Hadad en blog med det formål, at de ville følge lidt bedre med i hinandens liv, og have mulighed for at dele forskellige kreative inputs med hinanden. Det udviklede sig, og mange spændende hoveder, sprængfyldt med idéer og spændende tanker har siden været en del af the inner circle, som en del af Spejlvendt-teamet.
I anledning af vores 4-års fødselsdag har vi snakket lidt med de fleste af de gamle skribenter og har fundet ud af, hvad de har lavet siden deres tid hos Spejlvendt, og hvor i verden de er nu.
Maja Malou Lyse:
Maja går på fotografisk skole i Århus og forbereder sig til sin første soloudstilling, som finder sted fra d. 2. november på Kvindemuseet i Århus. Derudover er hun skribent på IDOART, og har lavet/laver en avis for kultursitet Eventuelt.org, som hedder Fragmenter. Desuden DJ'er hun i weekenderne for håndører. Du kan finde hendes vanvittigt smukke og inspirerende online portfolie på majamalou.tumblr.com.
Esben Weile Kjær:
"Jeg har lige fået mit eget kontor i Ahornsgade hvor jeg arbejder med alle mine projekter ud fra. Jeg kører klubberne Frankie Teardrop og Queer klubben Jessie at jolene, hvor jeg booker og skaber de kreative rum jeg synes der mangler i København.. selvom jeg har bosat mig i København har jeg stadig lidt et ben i Århus da jeg blogger for IDOART (og snart et andet nyt projekt!) og er kører gadefestivallen Mejlgade for mangfoldighed.
Jeg har gået på Projektleder uddannelsen Projekt Akademiet på nørrebro (som minder og kaospiloterne), og er færdig med at gå på det frie gymnasium til sommer.
Udover alle de ovenstående ting DJ'er jeg rigtig meget og er ansat ved undergrunds biblioteket, Demoteket."Anna Sigrid Ryberg:
Anna Sigrid har ikke blogget, siden hun forlod Spejlvendt, men nu går hun på HF på Akademiet i Århus og arbejder desuden stadig som model hos Unique Models. I øvrigt arbejder hun på at flytte i lejlighed med en veninde, så alt i alt kan det nok kvalificeres som et ganske normalt ungdomsliv.
Lærke Lee:
Lærke læser kulturformidling på 5. semeste, og så læser hun minoritetsstudier.. Kulturformidling består af to dele: Kulturlivets institutioner og kulturjournalistik. Derudover er hun meget sammen med sin familie og venner for tiden, da hendes kæreste er på udveksling i Sydkorea.
Johan Sylvest:
Johan er ikke længere trommeslager i Annasaid, men går nu på Århus Arkitektskole.
Martin Haupt:
Martin blogger ligesom Anna Sigrid heller ikke længere, men leger i stedet med tanken om at finde sig nogle arkitektskoler, han kan kigge på. Først skal han dog i søværnet, flytte hjemmefra og igennem hele den trummerum, og desuden DJ'er han også en smule.
Dann Nørgaard:
Dann rejser i skrivende stund rundt på må og få i Frankrig og Holland. Når han er hjemme i Danmark arbejder han som pædagogmedhjælper på et bosted for mentalt handicappede, tager så mange billeder som muligt og forsøger ellers bare at nyde livet i fulde drag. Han poetry slammer stadig, og er i den sammenhæng oftest at finde til arrangementer hostet af Piip Poetry Slam, som holder til på Huset i Magstræde. I kan finde hans billeder på hans hjemmeside www.dannn.dk.
Morten Hjortshøj:
Morten læser journalistik på Syddansk Universitet på 3. semester, og lige nu handler det om radio. Han har, siden han forlod os her på Spejlet, været en fast del af cover.dk-redaktionen og desuden har han skrevet artikler for Politiken og forskellige magasiner. Du kan finde hans artikler for Cover lige HER.







Fedt at høre hvor tidligere Spejlvendte skribenter nu er! Har læst med næsten siden start og bliver altid inspirreret her - tak for det. KAYA
SvarSletDet er dejligt at høre, at vi har så trofaste læsere som jer! Det varmer. :)
SvarSletMads er at finde på IDOART.dk og Regnsky.dk. Hvis I kunne tænke jer at følge med I hans tanker og yndlingsmusik. :)
Mange knus
johan sylvest er trommeslager i mr. fish nu
SvarSletHej Anonym, ja det ved vi godt. :) Men på daværende tidspunkt var det bare de oplysninger som Johan gav os, som vi kunne skrive herinde.
SvarSlet