Animationsfilmen er lavet på baggrund af de billeder "Hey U" gad animatoren, da han først hørte sangen.
Jeg har aldrig betegnet mig selv som fan af Basement Jaxx, men mange af deres hits har bare ligesom været der. Red Alert, Hush, Good Luck og selvfølgelig Where's your head at? - med den virkelig skræmmende musikvideo, som jeg aldrig tror jeg glemmer.
For nogle måneder siden faldt jeg over denne vimeo video, men opdagede først albummet igen i går. Jeg er helt vild med konceptet om at lave en orkester fortolkning af deres hits. Mange af resultaterne ligger virkelig langt fra originalerne, men får skabt en helt anden stemning. Hvis man f.eks tager nummeret Red Alert, som jeg har danset til ret mange gange og så hører den nye version. Er der ikke meget party over det, men det gør ikke noget. Numrene kan bære det, det er som om nogen har givet dem nyt tøj på og fortæller en ny historie med sangene. Det er smukt og eksperimenterende, sanseligt og inspirerende. Jeg håber der i fremtiden vil komme flere af disse slags collaborations, hvor artister og orkestre fra forskellige genre går sammen og skaber noget ligeså unikt.
Ved at trykke på linket, kommer du direkte ind på spotify siden og høre albummet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar