
Jeg har lige nu et forløb i skolen om brugen af sociale medier i forhold til branding og markedsføring. I den forbindelse har jeg så også fået oprettet en profil på det nyeste inden for sociale medier; nemlig Pinterest. Her kan man 'pinne' billeder fra hjemmesider, som man synes er interessante/lækre/sjove, følge sine venner og folk med samme interesser som én selv og organisere sine forskellige 'pins' i 'boards', så man kan holde orden på sine fund. Pinterest er det hurtigst voksende sociale medie på nuværende tidspunkt - selv Mark Zuckerberg er bukket under og har oprettet en profil derinde og der går rygter om, at han måske vil opkøbe sitet.
Well, jeg forstår ikke helt hvad folk går sådan amok over. Man har jo set konceptet før på både Tumblr, Svpply og WeHeartIt, men ingen af dem har skabt lige så meget røre og fået lige så mange brugere som Pinterest på så kort tid. Måske er det det simple og neutrale layout, der vinder? Måske er det brugervenligheden? Eller måske er det brugerne selv? Lige nu skal man inviteres eller ansøge om at få en profil på siden. (Dog er Pinterests facebookside blevet til et stort ansøgningsforum, hvor folk smider om sig med mailadresser og be'r om invites - og det ser ud til at de bliver inviteret på den måde.) Uanset hvad, er Pinterest sjovt og hyggeligt - især fordi man kan connecte med facebook eller twitter og på den måde finde og følge sine venner. Hvis I har lyst, kan I følge mig lige her.
Hvad synes I om det nye sociale medie?
Hej!
SvarSletJeg faldt tilfældigvis over jeres blog, og blev super glad da jeg så at du Stine, studerer Visual Fashion Communication - hvilket jeg selv regner og håber på at kunne begynde på næste år. Jeg melder mig som fast læser med det samme! og vil rigtig gerne høre mere om TEKO ;-)
// Sissel
www.blogfemmefatale.blogspot.com
Hej Sissel, velkommen til!
SletJeg lover, at jeg nok skal skrive meget mere om TEKO løbende. Du må endelig skrive, hvis du har specifikke spørgsmål, så skal jeg nok prøve at svare så godt som muligt :)
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor meget de kræver til optagelsesprøven. har fundet en tidligere optagelsesprøve fra 2011 her http://www.teko.dk/Default.aspx?ID=6553 - jeg går ud fra at det bliver noget lignende det samme i år.. måske! men hvor nervøs skal jeg være for om jeg kan gøre det godt nok? :)
Slet// Sissel
Det er præcis den samme optagelsesprøve som den jeg lavede i i 2010, så mon ikke, den ser cirka sådan ud igen i år? Jeg havde, til mig eget held, ret godt styr på Photoshop og Illustrator inden jeg startede på skolen. Jeg havde lavet nogle tegninger og illustrationer på computeren, som jeg sendte med og jeg tror, det var en kæmpe fordel (Jeg var ca. den eneste, der havde rørt ved de programmer inden skolestart). Derudover sendte jeg også et foto med, jeg havde taget og redigeret for at vise, at jeg kunne mange forskellige ting. Som udgangspunkt skal man bare vise, at man er kreativ og har en fornemmelse for æstetik og design. Vi er meget forskellige i vores klasse og løser altid vores opgaver meget forskelligt, så du skal ikke være nervøs for, at nogle kan noget, du ikke kan.
SletJeg har hørt, at det vidst er blevet lidt nemmere at komme ind siden jeg startede, da de jo permanent har rykket uddannelsen til Herning, så der er ikke SÅ mange der søger længere. Til gengæld er der jo stadig det adgangskrav, at man skal kunne se, at du har potentiale til at udvikle dig, så det synes jeg, du skal fokusere på.
Men hvis du kan tegne og er lærenem foran en computer, så tror jeg ikke, du skal være nervøs!