8. marts 2012
Anmeldelse: LIVE LIVE Festival
Fredag aften skulle Maria og jeg til LIVE LIVE Festival i Roskilde, som vi for noget tid siden var blevet inviteret til af arrangørerne. Stine var meget ked af, at hun var forhindret i at komme med, for det kunne jo være så hyggeligt at tage til festival sammen, selvom det er koldt og mørkt udenfor, og vi var selvfølgelig også kede af, at vi ikke kunne tage afsted i samlet flok.
Aftenen startede skævt. Vi havde, allerede før vi satte os ind i toget mod Roskilde, problemer med, hvornår vi skulle interviewe de bands, vi havde lavet aftaler med, for vi skulle selv stå for kontakten med dem, det var ikke noget LIVE LIVE-teamet klarede for os. Vi kommer til Roskilde og stiger videre på en bus, der skulle gå der hen, hvor festivalen blev afholdt, men da vi stod af på det stoppested, vi fik anvist af buschaufføren, gik vi et godt stykke i den forkerte retning, fordi der ikke var skiltet med festivalen nogen steder, der var synlige. Vi ankommer dog langt om længe til den angivne adresse og finder ud af, at arrangementet åbenbart bliver holdt på Roskilde Katedralskole, hvilket undrer os meget, indtil vi (efter lidt problemer med listen i døren) kommer indenfor og finder ud af, at det hele mere eller mindre er en udvidet gymnasiefest. Vi spørger lidt rundt omkring og finder efter et stykke tid ud af, hvor backstage befinder sig, for vi er allerede en hel del for sent på den til vores første interview - og eftersom der er flere af de "ansatte", der ikke ved, hvor backstage er, er det lidt svært at finde.
Vi interviewede det første band, The Green Lives, som er en flok hammer søde drenge, som vi endte med at snakke med i et godt stykke tid om alt mellem himmel og jord, indtil de skulle ind til deres lydprøve. Der var ifølge fyren fra Gimle, der åbenbart stod for deres lyd, var der en masse problemer med udstyret. Interviewet foregik desværre siddende på gulvet i hjørnet af en lille gymnastiksal, for der var ikke stillet stole og borde til rådighed. Drengene drak kaffe, for de fik ingen gratis øl (...og det gjorde vi heller ikke). Deres koncert var dog rigtig god, og den emmede af positivitet. Dejligt, skønt og forfriskende, og de er helt sikkert et band, jeg meget gerne vil høre igen, hvis jeg får mulighed for det.
Det næste stykke tid pendlede Maria og jeg mellem baren, der var placeret i gymnasiets kantine, og rygegården, hvorfra vi lavede den live update, vi skrev på aftenen. Vi jokede lidt med, at for at få aftenen op i gear var vi nødt til at drikke nogle flere øl, også selvom det var for egen regning. Vi var så heldige at møde de hammer søde piger (og Spejlvendtlæsere) Josephine og Line, som også var med til at gøre aftenen langt sjovere.
Da vi skulle interviewe From Sarah og Birk Storm var der heldigvis blevet stillet borde og stole til rådighed, for gulvet var en smule køligt at sidde på. Også de var enormt søde og dejlige mennesker, og det var en ren fornøjelse at snakke med dem. De drak også kaffe.
På et tidspunkt ville vi gerne have taget nogle billeder af os sammen (efter X antal fadøl), og en fyr var så rar at sige ja til at være fotograf. Det viste sig så, at det åbenbart var ham, der havde inviteret os til eventet, så vi fortalte ham lidt om vores oplevelser og opfattelse af arrangementet indtil da. Vi blev mødt af en ganske arrogant attitude, og da vi fortalte ham, at vi var vant til en lidt anden form for modtagelse og opvartning til de arrangementer, vi bliver inviteret til igennem bloggen, blev det ikke bedre. Tvært imod.
Vi endte med at forlade Roskilde Katedralskole før Birk Storm spillede, for vi var trætte og det havde været en lang aften allerede på det tidspunkt. Det var nok også meget heldigt, for der gik ikke flere busser, og en taxi var umulig at få fat i den første halve time.
Alt i alt var LIVE LIVE Festival en blandet oplevelse. På den gode side var de forskellige bands, der alle var enormt søde og imødekommende og rigtig spændende at snakke med, men på den dårlige side var der desværre så mange forskellige ting, at helhedsoplevelsen af aftenen rent ud sagt var elendig. Planlægningen var dårlig, der var ingen form for opvartning til hverken os eller bandsene og det lod ikke rigtig til, at budskabet om festivalen var nået ud til særlig mange andre end Katedralskolens elever. Det var et eller andet sted virkelig ærgerligt, for musikerne var dygtige og gjorde hvad de kunne, for at sprede en god stemning, selvom det var svært at få den til at nå ud til alle kantinens hjørner.
Jeg synes godt, at vi kunne have krævet mere af teamet bag det hele, for de havde inviteret os som presse og burde (skulle man tro) derfor ønske at få noget positiv omtale. At de desværre havde valgt at lade arrangementet i sig selv briste eller bære, og ikke gøre noget ekstra for at gøre vores oplevelse bedre, er jo kun et valg man kan beklage, for det faldt ikke ud til deres egen fordel.
Lang historie kort: LIVE LIVE Festival er højst sandsynligt ikke arrangement, vi vil tage til igen næste år.
Note: Vi har haft kontakt med festivalen her efterfølgende, og det viser sig at vi desværre har været uheldige helt fra start. Oplysninger som skulle være endt i vores hænder, er gået tabt på vejen. Det er vi rigtige kede af, da det kunne have befriet os for en masse spørgsmålstegn og uvished omkring arrangementet. Vi beklager.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Fair anmeldelse og generelt nok ganske sandt.
SvarSletMen hvor står det skrevet at I som inviteret presse skal have noget som helst gratis? Køb jeres egen øl, det gør alle andre. Blogger eller ej.
Synes din/jeres anmeldelse kredser meget omkring det faktum at i ikke fik specialbehandling. Det synes jeg er ekstremt upassende, for ikke at sige decideret barnligt.
Venligst
Hej Jonas.
SvarSletDet har du ret i, det indrømmer jeg. Vi er bare vant til en noget anden behandling (og det er bandsene også for den sags skyld), og når selve arrangementet skrantede så meget på så mange andre punkter, gjorde det bare ikke ligefrem en skuffende fredag aften meget bedre.
AS
Desuden - som Maria også lige sagde til mig - så ville vi ikke have haft noget imod at betale vores egne øl (som vi jo også gjorde), hvis det hele bare havde været lidt mere professionelt.
SvarSletFair. Det er også det samlede billede der gør en anmeldelse.
SvarSletMen man burde ikke være vant til gratis øl. Det er i min optik en forkælet holdning.
Og så behøver vi ikke diskutere det mere, vi er vist enige :)
Det har du ret i. Og ja, det tror jeg også vi er.
SvarSletJeg er glad for, at du skrev, for du er garanteret ikke den eneste, der har haft den tanke :)
AS
Kære Spejlvendt,
SvarSletVi går normalt ikke ind og kommenterer på sådanne anmeldelser, men vi ser os altså nødsaget til at kommenterer de ting som i fejlagtigt antager. Først og fremmest er det trist at i har haft en dårlig oplevelse det lyder dog næsten som om, at den var dårlig før i var taget ud af døren. Ikke desto mindre er her nogle punkter som simpelthen ikke stemmer overens.
"...men da vi stod af på det stoppested, vi fik anvist af buschaufføren, gik vi et godt stykke i den forkerte retning, fordi der ikke var skiltet med festivalen nogen steder..."
Der var ca. 2,5x1 meter bannere på ruten som hjalp publikum med at finde vej, det lyder dog som om at i er landet et sted uden for vores rækkevidde.
"...hele mere eller mindre er en udvidet gymnasiefest..."
Vi valgte at afholde det på et gymnasium for at have store nok rammer, vi mener ikke at det er ensbetydende med at det er en udvidet gymnasiefest. Det kræver bare store rammer for at afholde 3 scener.
"Drengene drak kaffe, for de fik ingen gratis øl (...og det gjorde vi heller ikke)."
Først og fremmest modtog alle bands drikkebilletter til barene som blev serviceret af et yderst kompetent personale fra Gimle (regionalt spillested). Hvert bandmedlem modtog 3 fadøls billetter til at opvarte dem 1 time før de skulle spille. Herudover modtog alle bands på mellem og store scene mad da de var der i lidt længere tid. Bloggerne modtog ikke drikkebilletter eller mad da dette var forbeholdt bandsne og ikke er normal kutyme. Så det er simpelthen ukorrekte oplysninger i videregiver her.
"...Vi blev mødt af en ganske arrogant attitude, og da vi fortalte ham, at vi var vant til en lidt anden form for modtagelse og opvartning til de arrangementer, vi bliver inviteret til igennem bloggen, blev det ikke bedre. Tvært imod..."
Det overrasker os meget at en af danmarks største bloggere (gider ikke nævne navne) og et meget rart menneske skulle have haft en arrogant attitude til jer. Dette ligger meget langt fra hans væremåde og det finder vi højest usandsynligt, især taget i betragtning at han om nogen skulle kunne sætte sig ind i jeres indstilling til tingene når han nu selv er blogger?
Alt i alt undre det os at i har haft en dårlig oplevelse, det virker som om i er nogle af de eneste. Vi har fået utrolig fin positiv respons for gæster men det er selvfølgelig klart, at der er nogle ting der kan gøres bedre. Eksempelvis en dum forglemmelse i hastværket om at få sat stole ind til bands i backstage til dørstart. Dette blev dog rettet da vi blev opmærksomme på det. Ikke desto mindre er vi da kede af at i har haft en dårlig aften og det er jo aldrig sjovt. Vi syntes bare det er vigtigt at der er styr på fakta og det er hermed videregivet.
I er altid meget velkomne en anden gang,
Vh Live Live Teamet
Hej
SvarSletI har da et helt forskruet forhold til verden... du brugte intet spalteplads om selve musikken, men mere om hvordan du ikke fik øl... jesus...
ses
Hej Spejlvendt.
SvarSletJeg må desværre skrive, at jeg ikke forstår jeres anmeldelse. Vi ved, at alle bandmedlemmer fik tre drikkebilletter hver. Hvor har i den information fra?
Dog syntes jeg også, at det er synd for festivalen, at rakker deres ry ned, fordi I ikke fik drikkelse. Jeg går ud fra, at I i forvejen fik gratis indgang? Så kan i vel ikke kræve gratis drikkelse? Bare min holdning :-)
Mange hilsner
Simon//Bombay Love (Band der gæstede LIVE LIVE FESTIVAL)
Det er vi rigtig glade for, I har taget jer tiden til at gøre det i denne anledning. :)
SvarSletVi så bannerne da vi endelig fandt vej, men kunne måske være placeret anderledes i forhold til man intet kender til området. Måske kunne man gøre transportselskaberne opmærksomme på at arrangementet finder sted, så de var bevidste om det.
Vi beklager meget de forkerte oplysninger, men vi er simpelthen ikke blevet briefet ordenligt inden vi er mødt op på stedet fredag aften. Hvilket ville have været rigtig rart. Vi havde ingen idé om hvad vi gik ind til.
Mere gennemsigtighed + måske at vi kunne have haft mere kontakt til holdet bag, kunne have hjulpet. Vi fik mange oplysninger af gæsterne, der fortalte om Live Live og hvem der stod bag, det var jo vildt fedt og det ville vi gerne have vidst. Vi synes det er vildt sejt, at I gør det og tør tage sådan en stor opgave på jeres skuldre.
Vi har haft kontakt efterfølgende med omtalte person, som vi er på talefod med og som skal have stor respekt for sit arbejde.
Vi er en tankevæg og vi har valgt at give vores læsere et billede af hvad vi oplevede og vores oplevelse. Vi føler også den desværre gik lidt skævt, allerede fra start og det er jo bare rigtig ærgerligt.
Dette er stof til eftertanke og ting I kan bruge videre i jeres overvejelser omkring næste år.
Vi oplevede også folk som rigtig glade og i godt humør, og vi ønsker Live Live en masse held og lykke frem over. :)
Mvh. Maria & Spejlvendt
@anonym, vi har interviews på vej. :) Der kommer en masse om musikerne.
SvarSlet@Simon
SvarSletVi er desværre ikke blevet ordentligt briefet om festivalen. Så vi har ikke haft de informationer før nu. Nu er vi ikke blevet sure over vi ikke fik øl, men faktisk ligger vores ærgelser til grund for, vi ikke har fået nogle ordenlige retningslinjer at vide. Vi vidste f.eks. ikke at det var en af eleverne som gik på gymnasiet, der havde fået stablet alt det på benene. Det kunne have været vildt fedt hvis vi kunne have snakket med ham om arrangementet.
Håber du havde en supergod aften. :)
Mvh.
Igen må vi korrigere i har modtaget 1 sides mail med oplysninger om at finde vej, inkl. indlejret kort som vejviser. Herudover informationer omkring adgangsforhold deslige. Hvis i har været i tvivl var der også angivelse af mail, hvor i blev bedt om at skrive til såfremt i havde spørgsmål.
SvarSletVh Live Live Teamet
@livelive
SvarSletDe oplysninger har vi desværre ikke været i besiddelse af. Har lige gået vores mails igennem, og jeg kan se at vi har været uheldige helt fra start. Det er jeg ked af. :/
Det her indlæg er dårlig stil. Beklager, men det synes jeg.
SvarSletAt I er "vant til bedre behandling" vidner kun om, at I enten er helt nye inde for musikblogging eller førhen kun har dækket Medinakoncerter, og hvis det er tilfældet, så velkommen til vækstlaget! Der er da ikke nogle erfarne musikbloggere, der forventer at blive opvartet med gratis øl og mad, når de allerede har fået gratis adgang til en festival. Det gør de ikke engang på Roskilde Festival - hvordan skulle en nyopstartet vækstlagsfestival (drevet af frivillige!) så kunne gøre det? Desuden giver det ingen mening, at bedømme et helt arrangement ud fra, hvad man plejer at få til andre arrangementer. Sæt jer ind i hvad det er for et arrangement, I er inviteret til, og sæt forventningerne derefter.
Derudover har jeg, ligesom Live Live-holdet, meget svært ved at tro på, at den fyr, som havde inviteret jer, skulle have været arrogant. Meget kan man sige om ham, men arrogant hører ingen steder hjemme. Og at I så vælger at udstille ham specifikt i et blogindlæg, således at folk, som var til eventet, eller som har fulgt bare en lille smule med i Live Lives arbejde, udemærket ved hvem han er, det er - igen - dårlig stil.
Jeg synes I skylder Live Live Festival en undskyldning - eller i det mindste en ordentlig anmeldelse, hvor I holder jer til fakta og ikke peger enkelte personer ud.
Det var da utroligt så stor fokus, der er kommet på "de manglende øl". Helt ærligt, det er en sidebemærkning, endda i parantes, i et rigtig langt og omfattende indlæg.
SvarSletOg Mia, tak for din kommentar, jeg kan dog ikke se hvor der står, at Maria og Anne-Sofie har forventet at få mad? Og pigerne har opfattet samtalen med fyren, kan du jo sådan set slet ikke udtale dig om.
Det er en ærlig fortælling om en festival, der ikke gik som den skulle, og jeg synes det ville være så ærgeligt, hvis det ikke blev dokumenteret, for det er nu engang det, vi gør som bloggere. Det er dejligt, når vores læsere vil være med til at debattere over vores indlæg. Men jeg synes, Spejlvendt har været saglige og fair, så det kunne være rart, hvis alle vores læsere ville være det samme.
@mia Undskyld mig, men du har vidst ikke læst de tidligere kommentarer. :) Men vi har jo lige præcis ikke fået de oplysninger omkring, hvad vi var inviteret til, så er det jo lidt svært at have de rigtige forventninger til arrangementet. Og det kan man jo ikke andet end at beklage. Resten er vidst blevet uddebateret, i tidligere kommentarer.
SvarSlet@Stine
SvarSletJeg udtaler mig heller ikke om, hvorvidt den pågældende person har været arrogant eller ej - jeg siger blot, at jeg har svært ved at forestille mig det, og det kan jeg godt udtale mig om. Og jeg kan også godt udtale mig om, at jeg synes det er ufedt, at man udleverer folk, ved at skrive om dem i et blogindlæg. Uanset hvordan man har opfattet en person, så synes jeg ikke sådan noget hører hjemme i en anmeldelse - hvis man har haft en dårlig oplevelse, så synes jeg man bør henvende sig til den pågældende person og få sagt hvad man vil, i stedet for at skrive det på nettet - i hvert fald når det er noget, der handler om én bestemt person.
@Maria
Jeg har godt set, at I har skrevet, at I ikke fik de oplysninger, I skulle bruge, og det er selvfølgelig ærgerligt. Men hvis de oplysninger var så afgørende for jeres aften, så kan jeg ikke forstå, at I ikke har kontaktet festivalteamet og fået styr på dem, i stedet for at tage uforberedt afsted, og så være sur bagefter. Det ville jeg have gjort.