31. marts 2012

Forprøver og eksamen

Jeg er virkelig en dårlig blogger for tiden, og det er jeg sindssygt ked af, men det er egentlig mest fordi, jeg sidder begravet i eksamen og optagelsesprøver helt op til halsen på nuværende tidspunkt. Jeg er begyndt tidligt på mit eksamensprojekt, da jeg vidste, at jeg ville have meget at se til, så der er jeg godt på vej og jeg glæder mig allerede til at vise jer det færdige produkt, når jeg engang kommer dertil. Indtil videre kommer det til at bestå af en folder på 12 sider, samt en hjemmeside.

I disse dage har jeg dog lagt eksamen på hylden for en stund, jeg er nemlig gået i gang med de indledende optagelsesprøver til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København. Jeg søger flere forskellige linjer og prøverne ligger oven i hinanden, så mit hoved er lige p.t. fuldstændig fyldt op med designopgaver. I de kommende dage, laver jeg grafisk design, som igen i år består af 4x plakatdesign i forskellige stilarter. Det er meningen, at man skal imitere fire forskellige, store designere gennem tiden, uden at kopiere værker eller elementer fra deres værker, og det er en stor og spændende udfordring. Jeg har smidt lidt plakatkunst ind, så I kan se hvad det handler om:

 
Cassandre (1930'erne)


Per Arnoldi (1970'erne)

 
Herb Lubalin (1970'erne)

 
David Carson (1990'erne)

Jeg vender stærkt tilbage om et par uger, hvor jeg lover at vise jer, hvad jeg er kommet frem til i de forskellige optagelsesprocesser. Indtil da; wish me luck og send masser af kreativ energi i min retning.

2 kommentarer:

  1. Anonym23.55.00

    Hvilke linjer har du søgt? Sidder selv i samme båd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonym!

      Jeg søger ind på Grafisk Design, Interaktivt Design & Kreativ Kommunikation. Jeg synes, det er underligt slet ikke at vide hvordan niveauet er, og hvordan andre vælger at løse opgaverne :) Ønsker dig rigtig meget held og lykke og så ses vi jo måske efter sommerferien ;)

      Slet