27. maj 2012
Fashion Finder Photoshoot
I går skulle jeg ud og hjælpe Christel Winther, som jeg er stylistassistent for, med et photoshoot til en ny app, der kommer til at hedde Fashion Finder. (Den er ikke kommet på markedet endnu, men så snart jeg ved noget skal jeg nok være den første til at sige til og fortælle om den). Dagen startede med, at vi mødtes hos Christel for at spise morgenmad sammen; fotografen Sascha Oda, modellen Anne-Mette, Christel og jeg. Lidt senere mødte make-up- og hår stylisten op, hun gik straks i gang med at gøre Anne-Mette klar. Vi fik pakket både fotogrej, makeup-stylistens kuffert og vores ting ind i bilen og tog alle fem afsted mod marmorkirken, hvor vi mødtes med fotografassistenten. Der skulle i alt tages seks billeder, tre sommer og tre efterår. Som stylistassistent hjælper jeg modellen i tøjet, retter på tøjet, når billederne bliver taget, og har hele tiden samtale med stylisten, så vi begge to er enige om hvad der skal ske og jeg får at vide hvad hendes idéer er, og tager udgangspunkt i det. Jeg skal holde styr på tøjet og orden i tingene, og sørge for at skrive credits - det vil sige hvor tøj og smykker stammer fra - til de billeder vi tager. Imens vi skød billederne, var der både et par der blev gift i kirken og en masse turister, som kom forbi for at se hvad vi havde gang i. Når man er ude på location, er man meget afhængig af vejr og vi var virkelig heldige! Ti minutter efter vi var færdige og kørt afsted, kom der en byge over København.

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar