Guitarerne er doneret til formålet af musikere og er udsmykket af forskellige kunstnere inden for forskellige kunstarter. På 10 udvalgte Vesterbro-lokaliteter hænger en guitar, der er forsynet med en såkaldt IQ code – en stregkode, som du kan aflæse med din smartphone. Du har mulighed for at vinde én af de 10 guitarer ved at finde de opsatte guitarer og skanne guitarernes IQ code. Derefter deltager du i lodtrækningen om en af de 10 guitarer.
Guitarerne er udsmykket af blandt andre: tegner, forfatter og filminstruktør Anders Morgenthaler; rockbandet Magtens Korridorer; billedkunstneren Jakob Bue, der også lægger streg til Vesterbro Festivals festivalplakat; illustrator og animator Rasmus Møller; tegner, maler og fotograf Ida Settergren; tekstforfatter Stine Spedsberg samt billedkunstner og visuel designer Stine Hvid.Du kan læse mere om Vesterbro Festivals skattejagt på www.vesterbrofestival.dk og finde hints om, hvor du kan begynde din musikalske skattejagt. På hjemmesiden kan du også læse om kunsterne, der har udformet de musikalske kunstværker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar